Digte
❤️ Click here: Digt to mennesker der elsker hinanden
I det mindste er kærligheden ikke usårlig - bliver den gang på gang skuffet eller misbrugt, visner den bort. DIGITAL TILRETTELÆGGELSE: KIM SCHOU. Digteren er i magtesløs modsætning til en patriarkalsk kultur.
Guldhornene digt: Digtet her er baseret på tyveriet af guldhornene som blev omsmel-tet og solgt videre. Det er både en gave men kan også være et helvede for nogen.
Digte - Fyldt med det smukkeste rav?
Køb nye sko, find en ny kæreste. Slår man op i statistikkerne, er skilsmisser blevet en normal begivenhed. Vi skilles med samme rutinemæssige sikkerhed, som når vi skifter undertøj. Vi har vænnet os til skilsmisser, men de statistiske opgørelser fortæller næppe hele sandheden. Det er stadig en dramatisk begivenhed, når et ægteskab går i opløsning. Martin Toft Ikke kun følelsesmæssigt, men også i forhold til opbygningen af samfundet. Ægteskabet sætter ikke kun rammer for seksualiteten. Der er tale om en institution, der regulerer tilværelsen på mange niveauer. Hele det sociale fundament vakler under os, når en skilsmisse truer, og det kan litteraturen udnytte. Skilsmissen som oprør Måske er ulykke mere interessant end lykke. Man kan i hvert fald konstatere, at der er mange elendige giftermål i litteraturen. Inden længe har lægefruen rodet sig ud i flere ulovlige affærer. Hun ynder at læse romantiske romaner, og inspireret af glansbillederne sætter hun sig uden for samfundets gældende normer. Det ender naturligvis fatalt. Emma indhentes til slut af sin samtid; skilsmisse var ikke en reel mulighed i datidens Frankrig. Og Flaubert måtte selv stå skoleret ved domstolen. Myndighederne læste romanen som et forfald, moralsk og religiøst, fordi Madame Bovary overgiver sig til alle de drifter, som er uhensigtsmæssige for fællesskabet. Flaubert klarede til slut frisag, selv om mange mente, at han var gået over stregen i sin parodi af borgerskabets konventioner. Den psykiske labyrint Den ulykkelige kærlighed trives også i dansk litteratur. I Tove Ditlevsens 1917-1976 forfatterskab finder man utallige beskrivelser af ulykkelige ægteskaber, hvor en skilsmisse virker som den eneste udvej. Ditlevsen blev selv gift hele fire gange, men i hendes værk er skilsmissen aldrig en udramatisk rutine. Vi kender alle historier om skilsmisser, hvor kærlighed med ét afløses af spørgsmål som: Hvor skal børnene bo og hvad med fælles venner? Hvordan deler man bil, hus, møbler, båd og pension? Ditlevsen kender utvivlsomt emnet til bunds. Ikke kun fra sit eget liv, men også fra sit virke som fast brevkasseredaktør i Familiejournalen. Når det gælder ulykker i intimsfæren, er Ditlevsen stærk. Hun har især blik for den psykologiske dimension. Alle de store følelser, skilsmisser typisk udløser. Sorg, vrede, angst, frustration. Hos Flaubert udstiller Emmas eskapader den herskende samfundsorden, mens Ditlevsen viser os sindets labyrintiske krinkelkroge. Hovedkuls forelskelse udvikler sig gerne til en kompleks affære, når hverdagen melder sig med praktiske gøremål og faste terminer. Efter 14 års ægteskab truer katastrofen: Torben og Inger glider fra hinanden. Han drikker sig gennem et stresset job som boganmelder, mens hun trisser rundt derhjemme med børnene og bristede drømme om et studie i psykologi på universitetet. Torben har haft en kort affære med en tysk pige, og nu er den gal igen. Han har kastet sig over Eva på 19 år og er efterhånden klar til et brud med sin kone. Hun er imidlertid gravid med deres tredje barn, og inden længe eskalerer handlingen med mange indbyrdes konflikter mellem Inger, Torben og Eva. Ditlevsen har fat i en klassisk litterær skabelon — trekanten, eller på fransk ménage à trois. Torben indtager skurkerollen, ubehagelig og forsumpet, men det viser sig hurtigt, at han er klemt i sin kærlighed til begge kvinder. Ditlevsen leverer ingen færdige svar. For der gives ingen let udvej, selv om abort ellers virker som en oplagt løsning. Hver gang en løsning kommer til syne, introducerer Ditlevsen virtuost et nyt kompleksitetsniveau. Romanen er opbygget, så man uvægerligt identificerer sig med alle tre hovedpersoner på én og samme tid. Hos Ditlevsen er kærligheden aldrig uplettet, men fungerer efter de subtile byttehandler, som skilsmissen nægter at respektere. Når man ikke længere vil gå på kompromis, forvandles samhørighed til separation. Hendes store popularitet blev grundlagt under Anden Verdenskrig, hvor hun fik status af et nationalt ikon — flere forfattere blev positive modbilleder i en besættelsestid med censur og mørklægning. Ditlevsen begik selvmord, men da hun blev begravet på kirkegården ved Enghave Plads på Vesterbro, stimlede folk sammen. Men kender man kun Ditlevsens beskrivelse af en barsk barndom, kan man passende gå om bord i resten af værket. Tove Ditlevsens forfatterskab er ikke kun interessant for en psykologisk læsning. Hun har især blik for hverdagens poetiske potentiale. Umiddelbart synes enhver kærlighed på vej imod skilsmisse. Ulykken ligger på lur, når de store følelser konfronteres med hverdag ubønhørlige krav. Men undervejs imod tragedien dvæler Ditlevsen gerne ved en særlig stemning eller minimale indtryk fra gadens kaotiske virvar. Man kan sagtens mærke vægten af hendes store lyriske forfatterskab, når hun i korte sætninger indrammer konkrete, sanselige øjeblikke af stor skønhed. Køb nye sko, find en ny kæreste. Slår man op i statistikkerne, er skilsmisser blevet en normal begivenhed. Vi skilles med samme rutinemæssige sikkerhed, som når vi skifter undertøj. Vi har vænnet os til skilsmisser, men de statistiske opgørelser fortæller næppe hele sandheden. Det er stadig en dramatisk begivenhed, når et ægteskab går i opløsning. Martin Toft Ikke kun følelsesmæssigt, men også i forhold til opbygningen af samfundet. Ægteskabet sætter ikke kun rammer for seksualiteten. Der er tale om en institution, der regulerer tilværelsen på mange niveauer. Hele det sociale fundament vakler under os, når en skilsmisse truer, og det kan litteraturen udnytte. Skilsmissen som oprør Måske er ulykke mere interessant end lykke. Man kan i hvert fald konstatere, at der er mange elendige giftermål i litteraturen. Inden længe har lægefruen rodet sig ud i flere ulovlige affærer. Hun ynder at læse romantiske romaner, og inspireret af glansbillederne sætter hun sig uden for samfundets gældende normer. Det ender naturligvis fatalt. Emma indhentes til slut af sin samtid; skilsmisse var ikke en reel mulighed i datidens Frankrig. Og Flaubert måtte selv stå skoleret ved domstolen. Myndighederne læste romanen som et forfald, moralsk og religiøst, fordi Madame Bovary overgiver sig til alle de drifter, som er uhensigtsmæssige for fællesskabet. Flaubert klarede til slut frisag, selv om mange mente, at han var gået over stregen i sin parodi af borgerskabets konventioner. Den psykiske labyrint Den ulykkelige kærlighed trives også i dansk litteratur. I Tove Ditlevsens 1917-1976 forfatterskab finder man utallige beskrivelser af ulykkelige ægteskaber, hvor en skilsmisse virker som den eneste udvej. Ditlevsen blev selv gift hele fire gange, men i hendes værk er skilsmissen aldrig en udramatisk rutine. Vi kender alle historier om skilsmisser, hvor kærlighed med ét afløses af spørgsmål som: Hvor skal børnene bo og hvad med fælles venner? Hvordan deler man bil, hus, møbler, båd og pension? Ditlevsen kender utvivlsomt emnet til bunds. Ikke kun fra sit eget liv, men også fra sit virke som fast brevkasseredaktør i Familiejournalen. Når det gælder ulykker i intimsfæren, er Ditlevsen stærk. Hun har især blik for den psykologiske dimension. Alle de store følelser, skilsmisser typisk udløser. Sorg, vrede, angst, frustration. Hos Flaubert udstiller Emmas eskapader den herskende samfundsorden, mens Ditlevsen viser os sindets labyrintiske krinkelkroge. Hovedkuls forelskelse udvikler sig gerne til en kompleks affære, når hverdagen melder sig med praktiske gøremål og faste terminer. Efter 14 års ægteskab truer katastrofen: Torben og Inger glider fra hinanden. Han drikker sig gennem et stresset job som boganmelder, mens hun trisser rundt derhjemme med børnene og bristede drømme om et studie i psykologi på universitetet. Torben har haft en kort affære med en tysk pige, og nu er den gal igen. Han har kastet sig over Eva på 19 år og er efterhånden klar til et brud med sin kone. Hun er imidlertid gravid med deres tredje barn, og inden længe eskalerer handlingen med mange indbyrdes konflikter mellem Inger, Torben og Eva. Ditlevsen har fat i en klassisk litterær skabelon — trekanten, eller på fransk ménage à trois. Torben indtager skurkerollen, ubehagelig og forsumpet, men det viser sig hurtigt, at han er klemt i sin kærlighed til begge kvinder. Ditlevsen leverer ingen færdige svar. For der gives ingen let udvej, selv om abort ellers virker som en oplagt løsning. Hver gang en løsning kommer til syne, introducerer Ditlevsen virtuost et nyt kompleksitetsniveau. Romanen er opbygget, så man uvægerligt identificerer sig med alle tre hovedpersoner på én og samme tid. Hos Ditlevsen er kærligheden aldrig uplettet, men fungerer efter de subtile byttehandler, som skilsmissen nægter at respektere. Når man ikke længere vil gå på kompromis, forvandles samhørighed til separation. Hendes store popularitet blev grundlagt under Anden Verdenskrig, hvor hun fik status af et nationalt ikon — flere forfattere blev positive modbilleder i en besættelsestid med censur og mørklægning. Ditlevsen begik selvmord, men da hun blev begravet på kirkegården ved Enghave Plads på Vesterbro, stimlede folk sammen. Men kender man kun Ditlevsens beskrivelse af en barsk barndom, kan man passende gå om bord i resten af værket. Tove Ditlevsens forfatterskab er ikke kun interessant for en psykologisk læsning. Hun har især blik for hverdagens poetiske potentiale. Umiddelbart synes enhver kærlighed på vej imod skilsmisse. Ulykken ligger på lur, når de store følelser konfronteres med hverdag ubønhørlige krav. Men undervejs imod tragedien dvæler Ditlevsen gerne ved en særlig stemning eller minimale indtryk fra gadens kaotiske virvar. Man kan sagtens mærke vægten af hendes store lyriske forfatterskab, når hun i korte sætninger indrammer konkrete, sanselige øjeblikke af stor skønhed.
Var et multikulturelt menneske i og med at han både i to forskellige lande - her har han fundet hvile. I sit senere voksenliv kan man sige han er nomaden. Det er stadig en dramatisk begivenhed, når et ægteskab går i opløsning. Derfor kan det være meget svært for en spanier at komme til Danmark at arbejde, for en spanier ikke er så god til at overholde tiden og være forberedt, som vi danskere går meget op i. Men hvilke digte er egentlig de bedste i dansk litteratur nogensinde. Værgeløst udsat for verden, der er i vild og skinger, flaksende opløsning og ligger hen i sin og stykker.
